Fleksibel løsning til midlertidig opbevaring eller transport?

Du kender som regel selv dine behov og ønsker,  og vær’ gerne klar med så mange detaljer som muligt når du kontakter os. Vi sørger selvfølgelig for at alt bliver opbygget efter danske standarder, medmindre andet ønskes.

Kroghøjden

Kroghøjden hedder altid 1450 mm fra jord til center krog, og 200 mm ud fra forsmækken (center af krogen).

Du findes der også til de små lastbiler en lav kroghøjde der hedder 930mm fra jord til center krog.

Siderullerne

Siderullerne i bag vælger du enten i Ø160 eller Ø220 mm og så enten 250, 300 eller 350 mm lange. Dertil kommer afstandene imellem dem som enten hedder: 1180, 1380 eller 1560 mm (indvendig afstand fra rulle til rulle).
En sjælden gang oplever vi at man gerne vil have midterrulle i stedet for sideruller. Dette kan vi levere med dimensionerne Ø160x850 mm.

Lukketøj på bagdørene

På vores åbne containere laver vi næsten altid de sidehængte døre med det kraftige lukketøj, som vi (og mange andre) kalder ”Hollandsk Lukketøj”. Det er en stor gribearm, som griber fat i modsatte døre, og er meget stærk. Håndtaget sidder altid døren i chaufførside (højre dør, set bagfra), men ønskes den på modsatte side, klarer vi også dette.
Derudover kan man også få lukketøj og håndtag på begge bagdøre, der kan være anvendeligt som en ekstra sikkerhed. En anden standard er vores sikkerhedsbundluk, med udløserstang på siden.

Bindestang

Bindestang eller små bindekroge på siderne af container?
Det er ligeledes op til jer, om I vil have det ene eller det andet, og højde-placeringen på det. Vores lagervarer har næsten altid en Ø16 mm bindestang under bunden, samt små bundekroge på for- og bagsmæk. Men fortæl os lige præcis hvad du har brug for.

Farver

Vi maler i alle RAL farver, så hav gerne denne klar, når du ringer og bestiller. Vores lager containere er typisk i postkasserød RAL 3002, Blå RAL 5010 samt antracitgrå RAL 7016.

Maskinlad

  • 5mm dørkpladebund
  • Nedsunkne surringsøjer, 4 i hver side
  • Aftagelige ramper og stokke

Ring til os i dag:  25 53 59 55